Lysene slukkes i Vedado omkring klokken syv de fleste aftener, og gaden bliver ikke tom. Den fyldes. Stole bæres ud på fortovet, dominobordene rykker sammen under gadelamper, der ikke virker, og over en kilometer er det lyseste på kysten en hotelgenerator, der kaster lys over molen. Havana kører på improvisation, og hvorvidt det gør flyveturen værd, handler mindre om byen end om, hvad du har pakket af forventninger.
Det korte svar før det lange
Kom, hvis du vil have arkitektur, musik, maleri og samtale, og hvis du kan absorbere friktion uden at det ødelægger humøret. Hold dig væk, hvis du har brug for et varmt brusebad på kommando, en komplet menu, en pålidelig tidsplan eller en aften, der går præcis som planlagt. Jeg mener hver af de ting bogstaveligt. Strømforsyningen svigter i lange perioder hver dag i det meste af byen; vand pumpes elektrisk, så en blackout i en høj bygning betyder også intet brusebad, før strømmen kommer tilbage; og køkkener arbejder ud fra, hvad der er ankommet i løbet af ugen, snarere end ud fra den menu, de har trykt.
Hvad der er ændret siden de ældre guider, er værd at sige klart, fordi det påvirker, hvad du kan booke. Iberostar forlod Cuba i juli 2026, og Melia afsluttede sin tilbagetrækning den 24. juli 2026, så to af de navne, du måske har set på ældre hotelsider, findes ikke længere her. Turistministeriet og Havanatur opfører atten ejendomme i Havana, der drives gennem sommeren 2026, en kort liste for en hovedstad af denne størrelse. Fabrica de Arte Cubano, der var omdrejningspunktet for en hel aftens rute i Vedado, lukkede i juni 2026 uden genåbningsdato. Brændstofmanglen har sat en stor del af den private klassiske bilflåde på jorden, som plejede at være den foretrukne måde at se kysten på.
Til gengæld: den cubanske malerisamling er stadig en af de bedste på den vestlige halvkugle, søndags-rumbaen finder stadig sted, cabareten åbner stadig seks aftener om ugen, og molen kræver ingen elektricitet. Rapportering i august 2026 beskrev Malecon som tom nok til at krydse uden at se sig for, hvilket både fortæller, at besøgstallet er kollapset, og at du vil have en hel del Havana næsten for dig selv.
Hvor du skal sove, og hvorfor listen blev kortere
Det nyttige spørgsmål om ethvert hotel i Havana i 2026 er, hvorvidt ejendommen driver sin egen strømforsyning og sit eget vand. Tre gør det i stor skala, og alle tre lader dig komme ind og få en drink.
Hotel Nacional de Cuba (Vedado, på skrænten, hvor Malecon bugter sig) er den åbenlyse. Det står på den officielle driftsliste, det kører backup-generator, og dets havestue over havet er den ene klassiske Havana-sundowner, der pålideligt stadig har lys i sig. Drinks koster cirka 6 til 12 dollars; værelsets priser varierer enormt afhængigt af, hvordan du booker, og betaling er kontant. Det tager grupper uden besvær, da terrassen i årtier har slugt turistbusser, og der er ingen dørpolitik at forhandle om. Hvis du rejser som par og vil have udsigten uden busgruppetimen, så gå før klokken seks.
Hotel Parque Central (Gamle Havana, ud mod parken, det har navn efter) er samme tilbud i den koloniale bymidte, og det er her omdøbningen snyder folk: det var Iberostar Parque Central, og siden Iberostars exit fører det kun det nuværende navn. Book det under det navn, ellers finder du det ikke. Det er opført som kørende med egen strøm og vand fra slutningen af august 2026. Poolbaren på taget lukker ikke-beboere ind, drinks koster omkring 8 til 14 dollars, og den giver dig byens bedste fritstående udsigt til Capitolio-kuppelen, bedre til fotografier end noget, du kan få på gadeniveau.
Hotel Cohiba (Vedado, ved havnefronten) er det tidligere Melia Cohiba, nu statsejet under det forkortede navn efter Melias tilbagetrækning. Det optræder på både den officielle cubanske liste og de lister, britiske turoperatører bruger, som en ejendom med uafhængig strøm og vand. Det har også den største stadig fungerende konferencekapacitet i Havana, hvilket gør det til det praktiske valg for noget, der ligner en gruppebooking. Kun kontant, og priserne ligger i den øverste del af det lokale interval.
Private værelser i familiehjem er fortsat den varmere og billigere mulighed, og jeg vil ikke tale nogen fra det, men forstå byttehandlen. Et privat hus er på samme net som sin gade, uden generator og ofte uden en vandtank på taget stor nok til at klare en lang afbrydelse. Du køber gæstfrihed, ikke infrastruktur. Hvis du vil have begge dele, så del rejsen op: et par nætter i et hus, et par på et hotel med generator, og brug Havana hotel search til at se, hvad der faktisk kan bookes til dine datoer, snarere end hvad de ældre opslag antyder.
Dage, der ikke har brug for strømmen
Byg dine dagslystimer op omkring ting, der er udendørs eller i dagslys, og blackouts holder op med at være historien om din rejse.
Fusterlandia (Jaimanitas, ude vest langs kysten) er det klareste eksempel på princippet. Det er et beboet kvarter snarere end en park eller et galleri: Jose Fusters mosaik har bredt sig over mere end firs hjem, med kunstnerens eget atelier i midten. Det lukker ikke i nogen konventionel forstand, selv om atelieret og flisesælgerne lukker ned omkring klokken fem. Entréen er gratis, grupper er velkomne, og ingen holder øje ved døren; tag kontanter med, hvis du vil have fliser eller tryk, for det vil du.
Callejon de Hamel (Cayo Hueso, Central Havana) er en kort, malet gyde, der bliver noget helt andet om søndagen, når rumbaen begynder ved middagstid. Den drives af lokalsamfundet snarere end af staten, og derfor er den kommet helskindet gennem nedturen; det blev bekræftet, at den stadig kører, på baggrund af materiale opdateret i juni 2026. Den er gratis og udendørs og har intet behov for nettet. Giv musikerne drikkepenge; 3 til 5 dollars per person er normalt og ikke valgfrit i ånden. Grupper er fine, men søndag ved middagstid er gyden virkelig proppet, så hvis folkemængder ikke er din ting, så kom klokken 11.30 og stå i den fjerne ende.
Museo Nacional de Bellas Artes de Cuba (to bygninger, begge i den gamle bymidte) er det, jeg ville beskytte i enhver rejseplan. Den cubanske samling er i verdensklasse efter enhver målestok, ikke efter lokale standarder, og fordi gallerierne har dagslys, er det den stærkeste mulighed på en regnvejrsdag eller under en lang afbrydelse. Én billetudbyder dækker begge bygninger, og du kan nå begge på en dag, hvis du er disciplineret med frokosten. Entréen er en beskeden sum i pesos (tag små sedler med), og guidede besøg for grupper kan bookes på forhånd. Åbningstiderne har skiftet uden varsel, så tjek museets egen hjemmeside om morgenen den dag, du planlægger at gå, snarere end aftenen før.
Museo Hemingway Finca Vigia (San Francisco de Paula, omkring 15 km væk) er et hus, du ser gennem dets åbne døre og vinduer snarere end at gå igennem. Det er bevidst tyveribeskyttelse, ikke et tegn på lukning eller forfald, og når du ved det, holder du op med at føle dig snydt. Værelserne er efterladt, som de var, og udsigten tilbage over byen fra grunden er grunden til at tage derud. Entréen er omkring 125 CUP plus din taxa. Den bindende begrænsning er brændstof, ikke museet: aftal en ventetakst med din chauffør, før du tager af sted, og forvent at betale for ventetiden. Busgrupper klarer det rutinemæssigt, og grunden sluger nemt store tal.
Malecon (der løber fra den gamle bymidte ud til Vedado) er den anden ting, der fungerer uanset hvad. Med nettet nede i lange perioder er det her, byen faktisk tager hen efter mørkets frembrud, og molen gør den job, barerne plejede at gøre. Den er gratis, den tager enhver gruppestørrelse, du ønsker, og det er dagens bedste time til at forstå, hvad der er sket med Havana. Den er også tommere, end den har været i mands minde.
At spise, når forsyningskæden er tynd
Kig efter skala. Køkkener med flere lokaler, deres eget bageri eller deres egen backup har tendens til at fortsætte med at servere gennem afbrydelser, der lukker mindre steder for aftenen.
El Biky (Centro Habana) er byens mest pålidelige måltid netop af den grund. Bageri, café, bar og en restaurant på første sal under ét tag, åbent hele dagen, med plads nok til at sætte en gruppe uden varsel, hvilket er sjældent her. De fleste retter ligger mellem 6 og 15 dollars. Hvis en dag går skævt, og du har brug for et sted, der bare har åbent, er dette svaret.
La Guarida (Centro Habana) er fortsat Havanas benchmark for private restauranter, i drift siden 1996 i bygningen med Fresa y Chocolate-trappen, og aktuel anmeldelsesmateriale viser, at den stadig fungerer uden signal om lukning. Hovedretter koster cirka 18 til 30 dollars. To praktiske punkter. Deres egen hjemmeside gav fejl den dag, jeg tjekkede, så bekræft per telefon, før du krydser byen. Lokalerne er også små og fordelt over flere etager, så de tager kun grupper ved forudgående aftale, og et stort selskab, der dukker op uanmeldt, bliver afvist høfligt og bestemt. For to personer er det stadig byens bedste middag.
El Cocinero (Vedado) har en tagterrasse, der håndterer grupper godt, med hovedretter omkring 12 til 22 dollars, og den var stadig opført som i drift gennem august 2026. Den bærer nu dette område alene: Fabrica de Arte Cubano ved siden af, som plejede at være grunden til, at folk kom til dette hjørne, lukkede i juni 2026. Planlæg aftenen omkring middagen snarere end omkring det, der følger efter, og book i forvejen for alt over seks.
El Chanchullero (Gamle Havana, på Plaza del Cristo) er den ærlige billige modvægt til Hemingway-ruten og laver sin egen joke om det. Retter koster 4 til 9 dollars, hvilket er den bedste værdi for mad og drikke i den gamle bymidte. Det er meget lille, og der dannes køer, så et selskab på over fire vil enten vente eller dele sig over flere borde. Dets nuværende status hviler på en aktiv tilstedeværelse på sociale medier snarere end en nyhedskilde, så betragt det som sandsynligvis åbent snarere end sikkert; El Dandy på samme plads er det åbenlyse alternativ, hvis rullegitteret er nede.
Hvad der stadig er i gang efter mørkets frembrud
Tropicana (Marianao) har kørt siden 1939 og opdaterede sine billetinformationer i juni 2026. Da det er udendørs og har generatorbackup, er det mindre udsat for strømafbrydelser end noget indendørs lokale i byen, hvilket er et reelt argument for det ud over spektaklet. Billetter koster 85 til 150 dollars afhængigt af siddekategori, opdelte borde og bustransfer er standard, og det er bygget til grupper på en måde, næsten intet andet her er. Starten kl. 22 er hagen: sørg for din transport hjem, før du går ind, for at finde en kl. et om morgenen på en ubelyst gade er ikke en plan.
La Zorra y el Cuervo (Vedado, på La Rampa) er det seriøse jazzlokale og et planlagt spillested for Havana Jazz Festival-udgaven i januar og februar 2026. Entréen er omkring 10 dollars inklusive en drink. Kælderen er lille, der tages ikke reservationer til store selskaber, og koncerterne starter sent, så kom i en lille gruppe, ankom tidligt, og accepter at lokalet er afhængigt af strøm fra nettet. Behandl natten, som du ville behandle vejret, og hav en plan B, hvilket på denne side af byen normalt betyder en lang middag eller molevitten.
At komme rundt, og brændstofproblemet
NostalgiCar (Vedado) er ejet og drevet af Julio og Nidialys og kører stadig, med restaurerede amerikanske biler til cirka 30 til 50 dollars i timen pr. bil, fire eller fem passagerer i hver, og konvojer af flere biler til grupper efter aftale. Det er også det mest brændstofudsatte i denne artikel: manglen i 2026 har sat store dele af Havanas private klassikervognflåde ud af spil, så book i god tid og bekræft igen dagen før. Når det kører, er en time langs kysten de bedste penge, du kommer til at bruge her.
Ellers: aftal hver taxapris, før du sætter dig ind, der findes ingen ride-hailing-apps, og ture ud af centrum prissættes efter chaufførens brændstofangst lige så meget som efter afstand. At gå i den gamle bydel og Centro Habana er ligetil i dagslys og helt normalt efter mørkets frembrud på hovedfærdselsårerne, men ubelyste sidegader er virkelig mørke, så tag en lommelygte med, ikke kun en telefon.
Praktiske noter
Tag alle dine penge med i kontanter, i euro eller dollars, i en blanding af pålydende. Kort udstedt af amerikanske banker fungerer slet ikke i Cuba, og kort fra andre steder fungerer så uforudsigeligt, at ingen fornuftig plan afhænger af dem. Flere steder ovenfor er udtrykkeligt kun kontant, herunder to af de tre hoteller. Gem små pesosedler separat til museumsbilletter og drikkepenge.
Regn med flere timer uden strøm og vand hver dag, og pak derefter: en powerbank, der er stor nok til to dage, en pandelampe og en genopfyldelig flaske. Gå i bad, når vandet er der, i stedet for når du har lyst. Den ene vane fjerner det meste af den daglige frustration.
Med hensyn til timing er november til marts tørrere og køligere og den periode, hvor byen er mest beboelig; jazzfestivalen falder i januar og februar. Søndag er fastlagt af rumbaen ved middagstid. Hold et fleksibelt dagslysinterval afsat til Bellas Artes på den dag, hvor åbningstiderne passer.
En grov dag i mellemklassen koster 25 til 40 dollars på mad fordelt over to ordentlige måltider, 10 til 25 dollars på drinks og 20 til 40 dollars på taxi, plus engangsudgifterne: cabaretten til 85 til 150 dollars, en time i klassisk bil til 30 til 50 dollars, museer for et par dollars. Indkvarteringen er det variable, og generatortillægget er værd at betale for i det mindste en del af opholdet.
Havana belønner rejsende, der ankommer nysgerrigt og holder programmet løst, og straffer dem, der ankommer med en tidsplan. Lige nu er byen tomere, billigere i reelle termer og mere imødekommende, end den har været i årevis, og de ting, der gjorde den værd at rejse efter (lyset på molevitten, maleriet, musikken der sker på gaden, fordi den ikke kan ske indendørs), er de ting, der ikke har brug for, at strømmen er tændt. For det større billede af, hvordan byen hænger sammen, før du booker, er Havana-guiden stedet at begynde.
